nice life
kære blog
i formiddags har jeg endnu gang været ude og øve shows. hele mit liv er jo dedikeret til teater, og jeg elsker det virkelig. jeg elsker at udvikle mig og prøve mine grænser af. men det er godt nok svært, når der kun er 24 timer i døgnet. men jeg klager ikke, for jeg er taknemmelig og heldig. "udvalgt blandt mange og med et stort talent", siger de altid. men det ikke altid man lige føler sådan. når presset bliver for stort, og bægret er ved at fylde over, så har man lyst til at give op på det hele. men det gælder virkelig om at tro på det og holde fast i det, selvom jeg dagligt kommer hjem kl 21 med migræne, kvalme, uro, tårerne pressende på og med 1000 ting at skulle nå. men jeg håber på, at det en dag betaler sig. det må det simpelthen gøre.
